Ny varmepumpe hos Maribo Varmeværk leverer nu 700 kW grøn energi til fjernvarmenettet. Et nyt flisanlæg med en 8 MW fliskedel er taget i brug og leverer nu grøn og energieffektiv fjernvarme til byen. Absorptionsvarmepumpen, leveret af Enexio, medvirker til at udnytte brændslet optimalt ved at trække maximalt energi ud af biomassen. Anlægget er nu fuldt idriftsat og leverer varme ved fuld last til kommende fyringssæson.